DIESE SEITE BEFINDET SICH DERZEIT IM AUFBAU


Erhvervsuddannelse for bæredygtig udvikling er mere end en forbigående trend. I Tyskland er det med den nationale handlingsplan for uddannelse for bæredygtig udvikling blevet en klart formuleret samfundsmæssig opgave. I Danmark er begrebet ”Erhvervsuddannelse for bæredygtig udvikling” (EUBU) mindre udbredt end i Tyskland. I stedet dominerer begreber som ”grøn omstilling”, ”bæredygtighed” og ”verdensmålene” – de 17 mål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals, SDG) fra De Forenede Nationer (FN). Disse temaer indgår i erhvervsuddannelserne gennem bekendtgørelser, faglige udvalg og finanslove. Erhvervsskoler står derfor over for opgaven med at integrere bæredygtige principper ikke blot punktvist, men systematisk i undervisningen, skolens organisation og skoleudviklingen.
Det Interreg-støttede projekt GerDa (01.04.2023 – 31.03.2026) tog netop afsæt i dette. Projektet styrkede og forankrede erhvervsuddannelse for bæredygtig udvikling i den dansk-tyske grænseregion. En særlig merværdi lå i den grænseoverskridende udveksling: Bæredygtighed blev ikke forstået som en rent national opgave, men som et fælles lærings- og udviklingsfelt. Syv erhvervsskoler fra Tyskland og Danmark har i løbet af projektperioden udviklet individuelle strategier for at forankre bæredygtighed varigt i deres strukturer – tilpasset deres respektive skoleprofiler, regionale kontekster og organisatoriske forudsætninger
Denne tosprogede praksisguide samler erfaringerne fra den overordnede strategiske proces. Den skitserer forskellige skolemæssige tilgange med afsæt i konkrete praksiseksempler og kobler dem til forskningsresultater. Afledte erkendelser præsenteres i form af en samlet vejledning. Derudover formuleres input og anbefalinger til en strategisk og praksisnær implementering af erhvervsuddannelse for bæredygtig udvikling på erhvervsskoler.
Denne guide henvender sig derfor især til skoleledelser, lærere, fagområder og projektansvarlige, der arbejder med indførelse, videreudvikling eller forankring af uddannelse for bæredygtig udvikling, og kan læses og anvendes på to måder:
1. Når det drejer sig om at rette skolens vision, skoleprogrammer eller udviklingsprocesser mod uddannelse for bæredygtig udvikling, giver guiden et struktureret overblik over centrale tilgange, beslutningsprocesser og udviklingsmodeller fra projektet.
2. Når man søger konkrete eksempler på god praksis inden for erhvervsuddannelse for bæredygtig udvikling i undervisningen, skoleorganisationen eller det regionale samarbejde, giver guiden praksisnære indblik.
Berufliche Bildung für nachhaltige Entwicklung (BBNE) ist längst mehr als ein aktueller Trend. Mit dem Nationalen Aktionsplan Bildung für nachhaltige Entwicklung (BNE) wird sie in Deutschland zu einem klar formulierten gesellschaftlichen Auftrag. In Dänemark ist der Begriff ‚Erhvervsuddannelse for Bæredygtig Udvikling‘ (EUBU) zwar weniger stark verbreitet, doch Begriffe wie „Grüne Transformation“, „Nachhaltigkeit“ und die „Weltziele“, die 17 Ziele für nachhaltige Entwicklung (Sustainable Development Goals, SDG) der Vereinten Nationen, dominieren auch hier verschiedene Diskurse in der Berufsbildungslandschaft. Eingebracht werden diese Themen u.a. durch bekendtgørelser (Anordnungen), faglige udvalg (Fachausschüsse) und Finanzgesetze. Berufsbildende Schulen auf beiden Seiten der Grenze stehen damit vor der Aufgabe, nachhaltige Prinzipien nicht nur punktuell, sondern systematisch in Unterricht, Schulorganisation und Schulentwicklung zu integrieren.
Das Interreg-geförderte Projekt GerDa (01.04.2023 – 31.03.2026) setzte genau hier an. Ein besonderer Mehrwert lag dabei im grenzüberschreitenden Austausch: Nachhaltigkeit wurde nicht als rein nationale Aufgabe verstanden, sondern als gemeinsames Lern- und Gestaltungsfeld. Sieben berufsbildende Schulen aus Deutschland und Dänemark haben im Projektverlauf individuelle Strategien entwickelt, um Nachhaltigkeit dauerhaft in ihren Strukturen zu verankern – jeweils angepasst an ihre schulischen Profile, regionalen Kontexte und organisatorischen Voraussetzungen.
Diese zweisprachig verfasste Handreichung bündelt die Erfahrungen aus dem übergreifenden strategischen Begleitprozess. Sie skizziert unterschiedliche schulische Herangehensweisen anhand konkreter Praxisbeispiele und verknüpft sie mit Forschungsergebnissen. Abgeleitete Erkenntnisse werden in Form eines Leitfadens bereitgestellt. Ferner lassen sich Impulse und Empfehlungen für eine strategische und zugleich praxisnahe Implementierung einer Bildung für nachhaltige Entwicklung an berufsbildenden Schulen ableiten.
Damit richtet sich diese Handreichung insbesondere an Schulleitungen, Lehrkräfte, Fachbereiche und Projektverantwortliche, die sich mit der Einführung, Weiterentwicklung oder Verstetigung einer Bildung für nachhaltige Entwicklung beschäftigen und kann auf zwei Arten gelesen und genutzt werden:
1. Wenn es darum geht, Leitbilder, Schulprogramme oder Entwicklungsprozesse auszurichten, bietet die Handreichung einen strukturierten Überblick über erfolgreiche Vorgehensweisen, Entscheidungswege und Entwicklungsmodelle aus dem Projekt.
2. Wer konkrete Good-Practice-Beispiele aus dem Unterricht, der Schulorganisation oder regionalen Kooperation sucht, findet praxisnahe Einblicke.